Gratis fragt i DK | Gratis indpakning

OM OS


 

 

"Vi tror på det, at gøre sig umage - at det gør en forskel. Hvad enten man er vært eller gæst. Det behøver ikke at være formelt eller tidskrævende; friske blomster, en smukt indpakket gave, et veldækket bord eller blot et tændt stearinlys. Det vil vi gerne inspirere til. At man viser sine kære, at de er særlige. Og ligeså vigtigt; at man husker den samme gestus for sig selv når man er alene”

Vores fortælling starter ved bordet, for det var der vi oprindelig mødtes. Omkring borddækning i en dansk virksomhed, som henholdsvis design- og marketingchef. Derfor har det været helt naturlig at starte ved borddækningen  - sammen.

A Kind Gesture er, præcist som navnet siger, en venlig gestus. Om det er overfor dig selv, dine gæster, familien eller en god veninde, lader vi være op til dig. For os er det ikke kun et navn. Det er essensen af os og vores produkter. Vi bruger det også som et værktøj i produktudviklingen, valg af samarbejdspartnere og prioritering i bæredygtige valg. Selv den frokost vi laver til hinanden.

A Kind Gesture designer og producerer produkter, der har rod i historen, men med detaljer og en funktionalitet, der gør dem relevante på vor tids kaffeborde. Vores produkter er ikke blot til pynt, men lavet til at holde i brug. Hver dag. Vi tilstræber at produkterne skal have mere end én funktion, så vi minimerer antal produkter - til glæde for både skabsplads og miljø.

Vi har fundet få gode producenter i Portugal med lang tradition for deres håndværk. De arbejder med samme mål som os; at producere produkter i højeste kvalitet, med lang levetid og med bæredygtighed tænkt ind i produkt og processer.

 

Velkommen til A Kind Gesture
Benedikte & Mette